Sidst opdateret: 20. september 2026
Snittet på dit jakkesæt får al opmærksomheden — men det er faktisk stoffet, der afgør, hvor godt jakkesættet falder, hvor længe det holder, og hvor godt det passer til årstiden.
Her får du en praktisk guide til de mest almindelige stoftyper til jakkesæt — uld, hør, bomuld og blandinger — samt hvordan du læser stoffets vægt og kvalitet, så du kan vælge det rigtige materiale næste gang du skal have syet et jakkesæt.
Indhold
Hvorfor stofvalget betyder lige så meget som snittet
De fleste mænd bruger al deres energi på at vælge det rigtige snit — enkeltradet eller dobbeltradet, antal knapper, revers-bredde — men overser stoffet, der reelt afgør, hvordan jakkesættet ser ud allerede efter ti minutter på kroppen. Et billigt eller forkert stof krøller, mister facon og ser slidt ud, uanset hvor godt jakkesættet oprindeligt sad. Er du i tvivl om selve snittet, kan du læse mere i vores guide til enkeltradet eller dobbeltradet jakkesæt.
Stoffet afgør tre ting: hvordan jakkesættet falder på kroppen, hvor komfortabelt det er at have på i praksis, og hvor længe det holder sin form. Derfor er det værd at bruge lige så meget tid på stofvalget som på selve pasformen.
Uld — den mest alsidige og klassiske løsning
Uld er langt det mest udbredte materiale til jakkesæt, og med god grund. Det ånder, det formes efter kroppen, det er modstandsdygtigt over for krøller, og det fungerer stort set hele året, afhængigt af vægten.
Worsted uld
Worsted er den mest almindelige type uld til jakkesæt — kæmmet, spundet tæt og vævet til en glat, let skinnende overflade. Den er holdbar, krøller minimalt og er det oplagte valg til jakkesæt, der skal bruges ofte, som til kontoret eller vigtige møder.
Flannel
Flannel har en blødere, mere mat og let luvet overflade end worsted. Det er et tungere efterårs- og vinterstof, der klæder mørke farver som antracit og marineblå særligt godt — og som giver et varmt, taktilt udtryk.
Tweed
Tweed er det mest strukturerede og rustikke af de klassiske uldstoffer, ofte vævet i mønstre som fiskeben eller houndstooth. Det er tungt, varmt og fungerer bedst til mere afslappede eller sæsonbetonede jakkesæt frem for daglig kontorbrug.
Book din personlige konsultation
Hør, bomuld og blandingsstoffer
Uld er ikke det eneste materiale værd at kende, særligt hvis du skal bruge jakkesættet om sommeren eller til mere afslappede lejligheder.
Hør
Hør er lyst, luftigt og det mest svalende materiale, du kan vælge til et sommerjakkesæt. Til gengæld krøller det let og bør derfor primært vælges til uformelle eller sæsonbetonede anledninger frem for jakkesæt, der skal se skarpe ud dagen igennem.
Bomuld
Bomuld ligger et sted mellem uld og hør — behageligt at have på, robust og let at vedligeholde, men uden uldens naturlige elasticitet og faldevne. Det er et godt valg til et mere casual jakkesæt, men sjældent førstevalget til et formelt kontorsæt.
Blandingsstoffer
Uld blandet med en mindre andel silke eller hør kombinerer det bedste fra begge verdener — uldens struktur og faldevne med en lettere, mere svalende følelse. Det er værd at overveje, hvis du ønsker et jakkesæt, der fungerer bredt hen over sæsonerne.
"Et suit lavet fra bunden, tilpasset ned til mindste detalje, og en oplevelse der får dig til at føle dig som mere end bare en kunde." — Rijad
Sådan læser du stoffets vægt og kvalitet
Stoffets vægt angives i gram per kvadratmeter og fortæller, hvor tykt og varmt jakkesættet er. Som tommelfingerregel gælder:
180-260 gram er lette sommerstoffer, der er behagelige i varmt vejr, men mindre isolerende. 260-320 gram er en solid helårsløsning, der fungerer i det meste af året i det danske klima. 320 gram og opefter er tunge efterårs- og vinterstoffer, der holder bedst på varmen — se også vores guide til jakkesæt til efterår og vinter for mere om sæsonbestemte valg.
Ud over vægten bør du kigge på vævningen. En tæt, jævn vævning uden løse tråde er tegn på god kvalitet, og et stof, der folder blødt uden at krølle markant, når du klemmer det sammen i hånden, vender typisk hurtigere tilbage til sin oprindelige form. Prisen på stoffet er også en af de faktorer, der påvirker den samlede pris — læs mere i vores guide om hvad et skræddersyet jakkesæt koster.
Custom Made med italienske stoffer hos SUITS COPENHAGEN
Hos SUITS COPENHAGEN syr vi alle vores Custom Made jakkesæt i italienske kvalitetsstoffer, udvalgt for deres faldevne, holdbarhed og finish. Du vælger selv stof, vægt og nuance i vores 3D Suit Designer, hvor du kan se, hvordan det færdige jakkesæt kommer til at se ud, før du bestiller.
Med over 15 års erfaring i branchen ved vi, hvilke stoffer der holder, hvad de koster, og hvilke der passer til netop din hverdag. Du modtager dit jakkesæt inden for 2 uger, og med vores 90-dages Perfect Fit Garanti er du sikret den rette pasform — uanset om du vælger en let sommeruld eller en tung vintertweed.
Ofte stillede spørgsmål om stof til jakkesæt
Hvilket stof er bedst til et jakkesæt, der skal bruges hele året?
En uldkvalitet omkring 260-300 gram i en glat worsted-vævning er det mest alsidige valg — det er tungt nok til vinterhalvåret og let nok til at fungere om foråret og efteråret uden at blive for varmt.
Hvad er forskellen på uld, hør og bomuld i et jakkesæt?
Uld ånder, holder formen og er det mest alsidige valg året rundt. Hør er lettere og køligere, men krøller lettere og passer bedst til sommer. Bomuld ligger imellem — behageligt og robust, men mindre elastisk end uld.
Hvad betyder stoffets vægt i gram, og hvilken skal jeg vælge?
Stofvægten angiver, hvor tykt og varmt stoffet er. 180-260 gram passer til forår og sommer, 260-320 gram er en god helårsløsning, og 320 gram og opefter er bedst til efterår og vinter.
Hvorfor bruger SUITS COPENHAGEN italienske stoffer?
Italienske stoffer er kendt for deres høje kvalitet, gode faldevne og holdbarhed. Vi bruger dem i alle vores Custom Made jakkesæt, så du får et resultat, der ser skarpt ud og holder formen i mange år.
Zakaria
Grundlægger af SUITS COPENHAGEN med 15+ års erfaring i at udvælge de rigtige stoffer og hjælpe kunder med at vælge det materiale, der passer til deres hverdag.
Relaterede artikler